MomShells blev dannet i sommeren 2003 af Ruben Stochholm.
Det startede som en virksomhed med salg og distribution af muslingeskaller til ammende kvinder. Efterhånden har vi udvidet sortimentet til også at omhandle flotte ammebh'er og økologiske varer så vi er på forkant med moden og trenden.
Virksomheden tog sit udspring da stifteren fik en datter og en sundhedsplejerske på hospitalet udleverede et par rå, uslebne og ubehandlede muslingeskaller.
På trods af den store skepsis for om det var en intern joke overfor nybagte fædre, undersøgte vi det nærmere og fandt ud af at der var lavet en undersøgelse der viste at skallerne havde en god effekt på heling af sår og rifter på brystvorterne.
Mange nybagte forældre har dog ikke mulighed for, eller overskud til, at finde muslingeskaller, koge, rense og slibe dem, så Ruben besluttede at oprette et firma hvor skallerne blev forarbejdet og lagt i en smuk opbevaringsæske.
De skulle bruges som et fornuftigt og naturligt alternativ til forskellige brystvortecremer, der ofte indeholder hormonforstyrrende stoffer.
De anbefales ikke længere i Danmark, men bruges meget i bla. Norge og blandt de kvinder der har brugt skallerne er der en meget positiv respons.
Hvad betyder MomShells?
Ordet MomShells er en afledning af det engelske ord "bombshell" der er slang for en flot kvinde. MomShells betyder derfor både "ModerSkaller" og "flotte mødre".
Dette faldt heldigvis godt i tråd med de flotte ammebh'er vi siden har fået i sortimentet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar